Research-paper af Kasper Stoltz publiceret i antologien “Educational architecture – Education, Heritage, Challenges”, Lisboa: Instituto Superior Técnico, Departamento de Engenharia Civil, Arquitectura e Georrecursos, 2019
Med et ønske om at skabe fremtidssikrede lokaler, har projektet til mål at understøtte brugernes forskellige behov og præferencer – og samtidig udfordre den klassiske didaktiske og pædagogiske tænkning for såvel lærere som elever.
Moderniseringen er et RULL-projekt, hvor der har været særligt fokus på en ny naturfaglig projektflade til indskolingen, Håndværk & Design, PLC og ungeområde, samt årgangslokaler til mellemtrin og udskoling. For at sikre at de faglige mål, elevernes individuelle læringspræferencer, skolens visioner, samt den pædagogiske og didaktiske praksis bliver understøttet i de nye miljøer er såvel ledelse som personale blevet inddraget gennem forskellige workshops og projektmøder.
Afprøvning af pædagogiske greb for den nye skole i Nye
Projektet på Hårup Skole er en mulighed for at afprøve idéer og greb forud for den nye skole i Nye, hvor man ønsker større transparens lokalerne imellem, mulighed for tværfaglige forløb, samt opdeling og differentiering af eleverne. Det har derfor været fokus på at skabe forskellige zoner og projektflader på tværs af alle lokalerne, der giver eleverne mulighed for at vælge netop det miljø, der passer til deres situation – såvel i skole- som i fritiden. Ligeledes understøtter de forskellige miljøer og arbejdsområder i højere grad end det traditionelle klasserum en differentieret og projektorienteret undervisning.
Mulighed for årgangsundervisning
For at klasserne kan samarbejde på tværs af årgangen bliver det muligt at åbne op mellem rummene og have årgangsundervisning på såvel mellemtrinnet som i udskolingen. Samtidig fremtidssikrer det lokalerne i forhold til de usikre elevtalsprognoser og ændrede forhold. For at tilgodese elevernes individuelle læringspræferencer rummer hvert klasserum differentierede læringsmiljøer, der understøtter flere forskellige læringsaktiviteter. Miljøerne møder de forskellige elever, hvor de er, og sikrer, at alle får mulighed for at udvikle sig i fagene.
Helhedsplanen rummer to scenarier; i overgangsperioden frem mod den nye skole i Nye vil Hårup Skole fungere som en fuld to-sporet skole, hvorefter helhedsplanen for 2023 træder i kraft med i alt 16 klasser fordelt fra 0.-9. klasse.
NERD har netop afleveret et godkendt dispositionsforslag, hvorfra projektet er videregivet til Proces Arkitekter, der er ansvarlig for projekteringen. NERD fungerer fremadrettet som konsulenter på projektet og er med til at kvalificere det fremadrettede arbejde.
Den forventede opstart for moderniseringen er ultimo 2019/primo 2020, med ibrugtagning til skolestart efter sommerferien i 2020.
Børne- og Ungeuniverset bliver en af de første store kommunale anlægs- og byggeprojekter i forbindelse med udviklingen af den nye bydel Stigsborg i Nørresundby – og omfatter en ny skole med plads til 1000 elever, en integreret institution med plads til 160 børn, fritids- og ungdomstilbud, samt idræts- og øvrige fritidsfaciliteter.
Den nye skole forventes at bestå af 3-4 almene spor og eventuelt en eller to specialklasserækker og kommer til at erstatte den nuværende Skansevejens Skole – både elever, forældre, medarbejdere og ledelse kommer derfor til at spille en central rolle i udviklingen af Børne- og Ungeuniverset.
Som rådgiverteam har vi fokus på at skabe en stærk fælles vision for både dagtilbud og skole – og for hvordan Børne- og Ungeuniverset samtidigt kan fungere som bydelens lærings- og kulturcenter, såvel inde som ude. Der skal skabes synergieffekter på tværs, hvor bygningen skal være en åben og naturlig integreret del af området med kultur – og idrætsfaciliteter, der understøtter formelle og uformelle fællesskaber på tværs af alle aldre – et lokalt kulturcentrum.
Byggeriets beliggenhed ved fjorden og parken giver unikke muligheder for den pædagogiske tilgang i både daginstitutionen og skolen, da læringsmiljøerne ikke kun vil være begrænset til de indendørs arealer, men i høj grad også kan bevæge sig udenfor, hvor lokalområdet kan være en aktiv medspiller i undervisningen.
Den planlagte proces stiller skarpt på Børne- og Ungeuniverset som et komplekst og vigtigt læringsmiljø for alle børn og unge – og på, at læringspræmisserne for den enkelte barn og elev er forskellige. Helt overordnet skal Børne- og Ungeuniverset understøtte mangfoldige læringsfællesskaber med ligeværdige deltagelsesmuligheder, hvor vi vil udforske og udvikle en model, der på én gang skaber inspirerende, nytænkende, trygge og differentierede læringsmiljøer, der udfordrer og stimulerer børn og unge i alle aldre.
Rådgivningen omfatter blandt andet en visionsproces, hvor repræsentanter for de fremtidige brugere og øvrige lokalinteressenter bliver inddraget. I den forbindelse vil vi som team bringe de nyeste tendenser indenfor moderne undervisning og pædagogik i spil for at sikre, at den pædagogiske vision har fokus på at give de optimale rammer for børnenes dannelse, udvikling og læring – både nu og i fremtiden.
Med afsæt i kvalitets- og designmanualer for den nye bydel bliver den pædagogiske vision integreret i den arkitektoniske vision, hvor vi vil udvikle principper for organisering og indretning af funktioner og rum. Den samlede proces munder ud i et struktureret byggeprogram, der tydeligt vil tegne et billede af de ambitioner og visioner, der skal levendegøres i det nye Børne- og ungeunivers.
NERD og LearningSpaces vil være ansvarlige for gennemførelse af visionsproces og brugerinddragelse, samt sikre samspillet mellem de pædagogiske/didaktiske praksisser og de fysiske rum.
Psykiatriklyngen samler de regionalpsykiatriske funktioner i Midt- og Vestjylland både geografisk og på tværs af voksenpsykiatrien og den ambulante del af børne- og ungdomspsykiatrien. Ambitionen med det nye byggeri er at sikre trygge, lyse og imødekommende miljøer, der skaber de bedste betingelser for patienternes behandling og trivsel – og samtidig understøtter personalets arbejdsgange.
Da dagslys og kontakt til grønne arealer spiller en central rolle for den psykiske velvære, er projektet organiseret som en gårdhavestruktur, der optimerer lysindfaldet, og giver patienterne nemme forbindelser og god udsigt til den omgivende natur.
Nærvær og åbenhed er nøglen i designet af klyngen, hvor det lyse indre og en allestedsnærværende kontakt til de fælles udearealer skal skabe en bedre ro og højne trivslen for patienterne. Forhåbentlig kan det være med til at nedbringe patienternes indlæggelsestid.
Som en del af et rådgiverkonsortium med AART architects, Midtconsult, Nordic og VEGA landskab, har SMAK haft ansvaret for brugerprocessen med psykiatriens personale og det efterfølgende design af de fysiske rammer. Entreprenørfirmaet Jørgen Friis Poulsen A/S er totalentreprenør på byggeriet.
For at skabe sammenhæng og effektive arbejdsgange på tværs af psykiatri og somatik er den nye psykiatri placeret i forlængelse af det somatiske hospital, der sikrer et tæt samarbejde mellem de kliniske specialer i et integreret behandlingsmiljø.
Psykiatriens 13.500 kvm fordelt på fire etager kommer til at rumme tre sengeafsnit med 90 enkeltmandsstuer, multiaktivitetsrum, kreativt værksted, sanserum, sportshal og moderne ambulatoriefaciliteter med 54 samtalerum. Der vil ligeledes være forskellige gårdrum, specialdesignet til hver enkelt behandlingsgruppe.
Den nye regionspsykiatri forventes færdig i efteråret 2020.
Alt for ofte er opbevaringsplads bare en eftertanke i rumindretningen. Men på institutioner og skoler, hvor opbevaringskravene er mange og forskelligartede, findes der ikke nogen ”one-size-fits-all”. Ofte ender opbevaringen med at rode mere end den skaber klarhed, hvis man bare placerer et par hvide skabe i hjørnet.
Derfor har vi udviklet en opbevaringsserie, hvor forskellige indsatser gør det muligt for skolerne selv at designe deres skabe, arbejdsborde og -stationer afhængigt af hvilke behov, arbejdsmetoder og undervisningsaktiviteter, der skal understøttes. Derudover er der mulighed for at flytte indsatserne på tværs af elementerne, hvis man ønsker en anden opbygning.
Udover de mange opbevaringsmuligheder består serien også af en række niche-moduler til fordybelse, ophold og gruppearbejde. Det giver eleverne mulighed for at arbejde differentieret og variere deres arbejdsplads i løbet af dagen. På den måde kan perifere kvadratmeter udnyttes til ekstra lærings- og opholdsrum i f.eks. gangarealer og undervisningsrum. Store skumpuder kan tages ud af opbevaringsmodulet, hvor eleverne enten kan slænge sig på puderne eller fordybe sig med en opgave i nichen, hvor puden før var placeret.
For at have minimal spild af materiale er skumpuderne skåret ud af samme form, der danner nichen i opbevaringsmodulet.
Trends and Traditions er en messe, hvor du som besøgende både kan blive udfordret og inspireret af forskellige foredragsholdere og af de i alt 140 møbelproducenter, der udstiller deres designs.
Over de næste 15 år har Sverige planer om at bygge ca. 1000 nye skoler, samt 600 daginstitutioner. Derfor ønsker Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) at etablere et nationalt center for læringsmiljøer, tilsvarende Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvor den offentlige og private sektor kan udveksle erfaringer, samt udvikle de fysiske læringsmiljøer.
I den forbindelse besøger en delegation fra SKL og den Specialpedagogiska Skolmyndighet Aarhus den 15.-16. maj, hvor de ønsker at få indblik i processen, indholdet og resultaterne af danske undervisningsmiljøer og skolebyggerier, samt skabe dialog med danske virksomheder, der er specialiseret i læringsmiljøer.
Inspirationsturen byder blandt andet på en rundvisning på Søndervangskolen og Frederiksbjerg Skole, samt en præsentation af udvidelsen af Lisbjergskolen – projekter, hvor NERD har været/er involveret.
Derudover holdte NERD i går oplæg om vores filosofiske og teoretiske tilgang til det at udvikle skoler – med fokus på, hvordan vi løser de udfordringer, vi oplever omkring udvikling og byggeri af skoler.
Vi har glædet os til at udveksle erfaringer og idéer med vores nordiske naboer.
Det indledende arbejde er allerede igangsat, hvor en holistisk analyse af skolernes bygningsmasse og eksisterende forhold skal danne grundlag for udarbejdelsen af udviklingsplanen. I den forbindelse bliver der foretaget en vurdering af, hvorvidt læringsmiljøerne og faglokalerne er tidssvarende, og hvorvidt arealerne kan benyttes bedre og mere fornuftigt i forhold til at understøtte de faglige mål og indholdet i undervisningen.
Med afsæt i analysen vil udviklingsplanen komme med forslag til en overordnet organisering, optimering, samt udvikling af såvel læringsmiljøer som faglokaler, der skal sikre at elevprognoserne og den pædagogiske og didaktiske praksis bliver understøttet – både nu og i fremtiden.
Der vil ligeledes være anbefalinger for placering af eventuelle specialklasser, samt en plan for bedre integration mellem heldagsskole og almen-område.
Projektet omfatter opførelse af en ny skole disponeret omkring et fælles læringslandskab med to spor i indskoling og mellemtrin, fire spor i udskoling, afdeling for børn og unge med særlige behov, multisal, musisk område, SFO og klub. Hertil knyttes en række af byens funktioner; fællesbibliotek, borgerservice, lokalhistorisk arkiv, musikskole, dagplejefaciliteter og sundhedsafsnit med tandpleje og sundhedsplejerske. I alt godt 10.000 m2 nybyggeri.
Den egentlige rigdom og ressource i skoler er det liv, som børnene tilfører. Derfor er ambitionen med den nye skole i Brande at skabe fremtidens læringsunivers, hvor børns udvikling og trivsel er i centrum, så liv og læring kan blomstre i skolens læringslandskab. Det gør vi ved at have fokus på, hvordan vi skaber fysiske læringsrum, som ikke kun tager højde for pædagogiske og organisatoriske visioner, men også fokuserer på hvordan vi laver rum, der understøtter børns udviklings- og læringspræferencer. Første skridt i den proces er at anerkende, at børn er forskellige og derfor også behøver forskellige rum for at understøtte disse meget varierende læringspræferencer.
Samtidig skal den nye skole åbne sig mod omgivelserne og fungere som byens hus – et sted, der signalerer åbenhed og imødekommenhed overfor nærmiljøet. Et sted, der tilfører Brande nye kulturtilbud og muligheder. Vi skal skabe et hus, der lever over hele dagen og som inviterer indenfor.
Selve skolen skal opleves som en identitetsmarkør for området, og skal udnytte den særlige placering i byparken til at skabe et levende og indbydende hus for både skolens elever og lokalsamfundet. Midt i byparken, byens grønne oase, vil den nye skole flette sig sammen med landskabet og Brande Hallerne og derved give et løft til hele området, hvor huset vil tone frem som samlingspunkt for læring, kultur og sport i Brande.
Kombinationen af skole, kultur og sport samlet i byens park er helt unik. Placeringen og det ambitiøse program er med til at skabe et sted, hvor folk færdes på tværs af alder og køn – et åndehul og mødested i byen. Det er projektets intention at bevare og styrke dette grønne frirum og skabe rum og rammer, der lever over hele dagen og året. Projektet arbejder derfor bevidst med at bevare de eksisterende træer på grunden, i det omfang det er muligt, og skabe attraktive grønne frirum, som både skole og by kan få gavn af.
Projektet tager desuden afsæt i de bevægelsesmønstre, der findes på stedet i dag, og stierne på tværs af området er bevaret og udbygget, så der skabes liv og tryghed. Passager og stier skaber en åbenhed samtidig med, at de binder parken sammen. Det sikrer et godt flow og man kan ankomme til skolen og kulturhuset fra flere sider.
Samvirket mellem projektets mange forskellige funktioner, brugere, lære- og væresteder, natur, kultur og arkitektur skaber tilsammen langt større effekt end blot summen af de enkelte tiltag hver for sig. Som begreb kaldes det synergi – og derfor kalder vi byens nye skole for Synergien.
Biblioteket som et sted mellem arbejde/institution/skole og hjem
Biblioteket er et mødested for både familier, børnehaver og skoleelever – og skal derfor danne ramme for forskellige behov og udfoldelsesmuligheder. Hvor familierne søger et sted til hygge, fællesskab og nærvær, søger institutionerne og skolerne ligeledes rum for leg, læring og fordybelse. For at skabe rum for både store og små bliver der etableret aldersrelaterede aktivitetsområder, der stimulerer de forskellige behov.
Uden skarpe opdelinger sikrer en stor variation af rumligheder et varieret lege- og læringsmiljø, der inviterer til forskellige aktiviteter og oplevelser – hvor nogle understøtter fordybelse og koncentration, fordrer andre oplæsning og leg eller kreativ og performativ udfoldelse.
Plads til fordybelse på mere end én måde
Der er stor forskel på, hvordan og i hvilke miljøer man bedst kan fordybe sig – individuel fordybelse er andet end blot at sætte sig på en stol foran et bord. Nogle koncentrerer sig bedst, når deres krop er i bevægelse, andre har brug for at sidde afskærmet for visuel og auditiv støj modsat dem, der ønsker at sidde i et større rum, hvor de kan følge med i de forskellige aktiviteter omkring dem.
Et ønske blandt brugerne er muligheden for at blive ”gemt væk i det store rum”, hvor mindre nicher kan danne ramme for fordybelse og oplæsning. Med specialdesignede og tematiserede reoler bliver der skabt forskellige rumligheder indeholdende et legeområde, udstillingspladser, fordybelseszoner og en sofaniche til afslapning og snak.
Bibliotekets nye fyrtårn – rum for leg og læring
En central legeø skal skabe rum for leg og læring, hvor tårnet i midten er den nye identitetsskabende markør for hele børnebiblioteket. Tårnet inviterer til både klatring og leg, samtidig med at den skaber gemmesteder og huler til ophold og fordybelse, hvor man kan kravle ind i tårnet for at læse en bog eller høre et lydbånd.
For at gøre de letlæselige bøger mere tilgængelige for de mindre børn bliver legeøen omkranset af bladrekasser, hvor bøgernes billedlige forsider i højere grad appellere til børnene end titlerne på bøgernes ryg. Udover bladrekasserne kan børnene finde legetøj og udklædningstøj i åbne skabe.
Legeøens gulv er et grafisk tæppe med mindre visuelle læringselementer, der indbyder til både læring og bevægelse – gennem leg. Børnene kan hoppe sig fra tal til tal og på en fysisk, rytmisk og visuel måde lære plus og minus.
Legeøen kan derudover bruges som samlingssted for skoler og daginstitutioner, hvor der er plads til højtlæsning eller leg og rollespil med udklædningstøjet.
Mere end et bibliotek
Med et ønske om at være mere end et bibliotek fyldt med bøger, men i stedet være et sted, hvor brugerne kan lege og eksperimentere med forskellige ting, bliver der i den ene del af biblioteket etableret et makerspace, hvor såvel borgere som skoler og daginstitutioner kan udfolde sig kreativt.
For at skabe et aktivitetsbaseret lege- og læringsområde kan en variation af rum i bordet kodes forskelligt afhængigt af formålet. Bordet kan både danne ramme for workshops og tegning, samt leg med LEGO, modellervoks og magneter. Alternativt kan rummene dækkes til af plader og bruges i forbindelse med madpakkespisning.
Rumligheder som retningsgivende for adfærden
For at understøtte brugernes individuelle behov og de mange forskelligartede begivenheder bliver der skabt en stor variation af rumligheder, der hver især er kodet til bestemte aktiviteter. De kodede rumligheder spejler en bestemt adfærd, hvor store som små gennem designet hurtigt selv kan aflæse, hvad der er muligt i rummet – og den hensigtsmæssige adfærd i relation hertil. De aktivitetsbaserede lege- og læringsmiljøer er så at sige retningsgivende for brugerne.
Den eksisterende arkitektur, tegnet af Charles K. Gjerrild i 1950’erne, udmærker sig ved sine rumlige kvaliteter og smukke materialevalg, og det har derfor været vigtigt at skabe miljøer og forskellige inventarløsninger, der komplimenterer de eksisterende rammer. Inventarets forskellige farver er desuden inspireret af plakater fra samme tidsperiode som byggeriet.
Det nye Børne- og Sundhedshus på cirka 2.000-2.150 m² skal rumme en ny daginstitution, ny privatpraktiserende lægeklinik, samt kommunale tilbud i regi af Folkesundhed Vest og Sundhedsenhed Vest. I disponeringen af det nye hus skal der desuden arbejdes med arealoptimering, samt hvordan enhederne placeres bedst i forhold til at skabe synergier og optimale arbejdsgange – både organisatorisk og i de fysiske rammer.
Byggeriet skal opføres ved Globus 1, der er et fælles mødested for byens borgere på tværs af alder, køn og nationalitet. Globus 1 danner ramme for et mangfoldigt udbud af fritids- og kulturaktiviteter – ligesom de nye fysiske rammer skal give områdets borgere mulighed for et aktivt liv og stærke sociale fællesskaber.
En fortætning af byen betyder flere børnefamilier og dermed et øget behov for daginstitutionspladser. Etableringen af den nye daginstitution med tilhørende udeareal skal derfor danne ramme for udvikling, leg og læring for cirka 96 børn, fordelt på 3 børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper – og samtidig understøtte personalets daglige arbejde, pædagogisk og funktionelt.
Om de kommunale tilbud
Folkesundhed Aarhus arbejder med et fokus på både fysisk og mental sundhed, hvor de vejleder og støtter de borgere, der gerne gøre sundhed til en naturlig del af deres hverdag.
Sundhedsenhed Vest består af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, borgerkonsulenter og diætister. Enheden arbejder med et rehabiliterende sigte, så borgere i eget hjem i videst muligt omfang bliver i stand til selv at mestre egen sygdom.
NERD har i samarbejde med Herlev Byskole afd. Eng udviklet en helhedsplan med tilhørende dispositionsforslag, der skal danne grundlag for den pædagogiske modernisering af skolens fysiske rammer, samt etableringen af en ny daginstitution i sammenhæng med skolen. Den pædagogiske modernisering har til mål at organisere og optimere skolens læringsmiljøer, hvor NERD har undersøgt, om arealerne kan benyttes bedre og mere fornuftigt i forhold til at understøtte de faglige mål, undervisningen og den pædagogiske vision.
En tværfaglig og anvendelsesorienteret undervisning
Moderniseringen vægter blandt andet skolens fagmiljøer og -lokaler, hvor det skal være muligt at arbejde mere anvendelsesorienteret og tværfagligt. Fra skolens store aula er der adgang til et fælles kreativt torv med forbindelse til de kreative fagområder: Håndværk & Design, Billedkunst og Musik. Det fælles torv og de tre fagområder er placeret omkring et samlende centralt gårdrum – en værkstedsgård, der kan bruges i både de enkelte fag, tværfagligt eller i pauser.
For at skolens andre fag også har mulighed for at arbejde mere anvendelsesorienteret – uden skærpet tilsyn – etableres der i forbindelse med det kreative torv et idéværksted, der sammen med torvet og gårdrummet kan bruges som fagområde for skolens andre fag, når der ikke undervises i Håndværk & Design.
Differentierede værkstedsmiljøer øger fagligheden og elevernes motivation
Håndværk & Designs forskellige værksteder er placeret i forbindelse med idéværkstedet, der danner udgangspunktet for undervisningen i faget. Fremfor miljøer, der vil det hele på én gang, danner fagets forskellige arbejdsmetoder grundlag for etableringen af læringsmiljøerne. Fagmiljøerne er derfor udviklet med en høj faglig kodning gennem differentierede værkstedsmiljøer, der hver især fordrer forskellige arbejdsmetoder og aktiviteter. De differentierede miljøer forbedrer fagligheden og understøtter i langt højere grad elevernes individuelle behov og læringspræferencer end det traditionelle klasseværelse. Eleverne får med de forskellige værksteder langt flere muligheder for at udfolde deres projekter og netop det, de finder spændende.
Overblik på tværs af miljøerne
For at understøtte personalets normeringsudfordringer er der fra idéværkstedet direkte visuel og fysisk forbindelse til de fleste af Håndværk & Designs værksteder, således at lærerne kan overskue de igangværende aktiviteter og samtidig hjælpe eleverne. Værkstederne er desuden designet til at rumme to klasser på samme tid, der muliggør at to lærere med forskellige faglige specialer kan lave mere sammenhængende designforløb og dække flere værksteder.
Herlev Kommune
2018
Herlev Byskole afd. Eng
Brugerproces
Arealoptimering
Helhedsplan
Dispositionsforslag
I direkte forbindelse med faglokalerne etableres der udendørs læringsmiljøer i form af forskellige værksteder med arbejdsborde og vaske, der giver mulighed for at udfolde og eksperimentere med udendørsprojekter – specielt i de naturfaglige fag foregår mange undersøgelser udenfor.
Hvor man førhen havde en klar opdeling mellem fagene Natur & Teknologi, Biologi, Fysik og Kemi, har man nu en fælles og tværfaglig eksamen som afslutning – en tværfaglighed, som faglokalerne skal understøtte.
Skolens naturfaglige lokaler er derfor gentænkt i tre typer af lokaler, der tillader, at man kan arbejde på tværs af dem – og fagene – i forbindelse med projekter:
1. Naturværksted – der understøtter Natur & Teknologi – giver plads til bl.a. at undersøge jordbundsprøver. En vådzone muliggør ’beskidt arbejde’, der efterfølgende kan spules væk.
2. Grovlaboratorium – der understøtter den klassiske biologi undervisning – er tiltænkt til forsøg med planter og dyr, samt forsøg med vand, varme og mindre kemiske forsøg. Lokalet udstyres ligeledes med en vådzone.
3. Finlaboratorium – der særligt understøtter undervisning i Fysik/Kemi – hvor eleverne kan lave kemiske forsøg og forsøg med f.eks. el, kulde og varme.
For at styrke forbindelsen mellem lokalerne og dermed synliggøre tværfagligheden er der direkte visuelle og fysiske forbindelser mellem alle lokalerne.
Hvor faget før handlede om driften i hjemmet eller “den lille familie”, rummer faget nu også viden om ernæring, hygiejne, kulturel forståelse, projektorienteret samarbejde og dokumentation. For at understøtte fagets identitet, organisering og pædagogiske/didaktiske principper bliver lokalet derfor zoneinddelt i et teoretisk og et praktisk område. I det teoretiske område er der mulighed for at samle et helt hold (28 elever) til både formidling og spisning. Derudover vil der være opslagstavler, hvor eleverne kan søge inspiration ved at dele opskrifter og teknikker med hinanden. Det praktiske område bliver yderligere inddelt i forskellige arbejdssituationer afhængigt af metoder og arbejdsgange – f.eks. kræver nogle et mere robust underlag, hvor det er tilladt, at der kommer vand, jord og madaffald som følge af arbejdet. Andre arbejdsgange vil kræve et finere og renere underlag.
Daginstitutionen bliver etableret i en af skolens allerede eksisterende bygninger, der ombygges til at rumme i alt tre vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper. Da de mindre enheder skal sikre trygge og overskuelige zoner for børnene, placeres vuggestuen i parterreetagen og børnehaven i stueetagen. For at inkludere alle i det store fællesskab og sikre, at alle har ligeværdig adgang til fællesarealerne og udeområderne, er der langs facaden placeret en tredimensionel struktur med trapper, opholdsnicher, klatrenet og -væg, der sammenbinder ude og inde – og bringer børnene fra A-B på en let og legende måde.
I parterreetagen placeres institutionens produktionskøkken med tilknytning til et børnekøkken/fællesrum, samt et fælles aktivitetsrum for alle institutionens børn, der også kan bruges til indendørs soverum midt på dagen.
Fra dagtilbud til skole: en tryg og sammenhængende overgang
Ved at integrere dagtilbuddet med skolen bliver der skabt et kreativt og samarbejdende hus, der i høj grad er med til at sikre, at børnene oplever en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole – en overgang, der er væsentlig for børnenes læring og trivsel under skolestarten. En god overgang handler om at udvikle og understøtte børnenes grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Samarbejdet mellem skolen og dagtilbuddet giver børnene mulighed for at udfordre sig selv rytmisk i skolens musiklokaler eller motorisk i idrætshallen sammen med de yngste skolebørn. Udviklingen af deres lyst til at lære kan blandt andet stimuleres gennem besøg på skolens læringscenter/bibliotek. Gennem de legende og lærerige aktiviteter kan børnene under rolige forhold vænne sig til skolens miljøer og på den måde opleve overgangen som naturlig ift. deres udvikling. Integreringen skaber så at sige værdi for både skolen og dagtilbuddet, hvor skolen ligeledes opnår en større og bedre udnyttelse af deres arealer og faciliteter.
Regionspsykiatrien Randers varetager behandlingen af borgere i Randers, Syddjurs- og Norddjurs Kommune – og behandler hvert år 2000 patienter med psykiatriske lidelser som for eksempel skizofreni, ADHD og svære depressioner.
Psykiatrien flytter ind i den tidligere sygeplejeskole i Randers, hvor de fysiske rammer skal ombygges og organiseres, så de understøtter personalets arbejdsgange og patienternes behandling. Den cirka 1500 kvm store ombygning fordelt over tre etager skal rumme kontorer til psykiatriens 80 medarbejdere og lokaler til de i alt 12.000 årlige patientsamtaler. Samtalerne er en del af den ambulante behandling, hvor patienten ikke behøver at være indlagt, men i stedet bliver behandlet gennem aktiviteter og samtaler. Der skal derfor etableres forskellige lokaler og miljøer til såvel personlige samtaler som gruppesamtaler.
Gennem en brugerproces med psykiatriens ansatte udvikler NERD visionen og konceptet for ambulatoriet og medarbejdernes kontorer. På baggrund heraf udarbejdes en helhedsplan og et indholdsprogram, der skal danne grundlag for et dispositionsforslag, som udbydes i sommeren 2019.
NERD og COWI er begge hyrede som bygherrerådgivere for projektet, hvor COWI varetager de ingeniørmæssige ydelser.
NERD har sammen med GRUMMESGAARD&OHRT ApS vundet tilbudskonkurrencen om bygherrerådgivning vedr. udarbejdelse af helhedsplanen for Tungelundskolen.
Med den nye helhedsplan ønsker kommunen en skole, hvor alle arealer – både inde og ude – er elevernes læringsrum. Skolen skal opfordre til leg og læring i en hverdag, der ikke er organiseret omkring klasser og klasselokaler, men i stedet omkring eleverne som aktive, samarbejdende og legende børn og unge. Gennem aktivitetsbaserede læringsmiljøer skal lærerne og eleverne have mulighed for at vælge netop det miljø, der passer til arbejdsopgaven, behov og præferencer – og på den måde understøtte skolens ønske om, at eleverne kan bevæge sig i forskellige læringszoner, der fremmer udviklingen af deres evne til problemløsning, samarbejde, fordybelse, formidling og kreativ produktion.
Som en del af helhedsplanen vil NERD udvikle indretningsprincipper for henholdsvis faglokaler og undervisnings- og fællesrum for at sikre, at lokalernes egnethed i forhold elevantal og den pædagogiske og didaktiske praksis opfyldes.
Brugerproces
I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen vil NERD facilitere brugerprocesser med repræsentanter fra skolens ledelse, skolechefen og Ejendomscentret – en bredere brugerproces afventes til projektets forslagsfase.
Favrskov Kommunes Ejendomscenter udarbejdede for et par år siden en arealanalyse af kommunes bygninger, der fremhævede Tungelundskolens areal som værende dårligt udnyttet, da stort set alle funktioner har sig eget areal – arealer, der tilmed er forholdsmæssigt store taget deres aktuelle anvendelse i betragtning. For at reducere kommunens driftsomkostninger på bygningsdrift og vedligehold skal helhedsplanen derfor tage højde for, hvorvidt skolens arealer kan optimeres eller udnyttes til andre formål – eller om dele af bygningerne skal nedrives. Skolens ledelse ser stor værdi i at gentænke arealerne og ønsker at bliver udfordret på, hvordan man i fremtiden kan benytte et reduceret antal lokaler og arealerne herimellem mere optimalt til varierede læringssituationer og forskelligartede aktiviteter.
For at fremtidssikre skolen og dens læringsmiljøer vil NEDR i den forbindelse tage højde for, hvordan arkitekturen kan være fleksibel i forhold til fremtidige justeringer af undervisningsmetodik, pædagogik og elevtal.
Opførelsen af det nye skolebyggeri bliver en erstatning for den nuværende Præstelund Skole og skal dimensioneres til tre spor i indskolingen og mellemtrinnet, samt fire spor i udskolingen. Skolen skal rumme undervisningslokaler i forskellige størrelser til forskellige formål, faglokaler til de enkelte skoleafsnit og tilhørende fælles- og samlingsarealer, samt administration.
Det nye byggeri skal opføres i Centerparkområdet i Brande, og i byggeriet integreres et offentligt bibliotek, musikskole og et mindre område til borgerservice, da det nuværende bibliotek med musikskole og kommunens administrationsbygning skal rives ned for at give plads til nybyggeriet. Byggeriet skal foruden skole, bibliotek og borgerservice rumme dagpleje og sundhedsområde med tandklinik og sundhedsplejerske. Det samlede byggeri forventes at få et samlet areal på cirka 10.200 m2.
Vi glæder os!
Rolighedsbørnehaven er i dag en integreret del af Rolighedsskolen, men Thisted Kommune ønsker at børnehaven og en ny vuggestue skal have sin egen selvstændige bygning, så der kan etableres en separat legeplads til børnene, hvor de kan udvikle deres motoriske evner. Den nye daginstitution skal skabe tryghed og udfordringer for i alt 80 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn, og samtidig understøtte personalets daglige arbejde – funktionelt og pædagogisk.
I forbindelse med Rolighedsskolen ligger Øster Mølleafdelingen, der er en specialafdeling for børn og elever med kognitive vanskeligheder, betydelige psykiske og/eller fysiske funktionsvanskeligheder. Afdelingen skal tilbygges med ca. 200 m2.
Vi glæder os!
