Anvendelsesorienterede læringsmiljøer – værdiskabelse på tværs af dagtilbud og skole
I takt med, at det omgivende samfund, eleverne og kravene til eleverne udvikler sig, er skolernes fysiske miljø også nødt til at følge med.
En pædagogisk modernisering, samt etablering af en ny daginstitution i sammenhæng med Herlev Byskole afd. Eng skal fremtidssikre læringsmiljøerne – og give børnene en tryg overgang fra dagtilbud til skole.
NERD har i samarbejde med Herlev Byskole afd. Eng udviklet en helhedsplan med tilhørende dispositionsforslag, der skal danne grundlag for den pædagogiske modernisering af skolens fysiske rammer, samt etableringen af en ny daginstitution i sammenhæng med skolen. Den pædagogiske modernisering har til mål at organisere og optimere skolens læringsmiljøer, hvor NERD har undersøgt, om arealerne kan benyttes bedre og mere fornuftigt i forhold til at understøtte de faglige mål, undervisningen og den pædagogiske vision.
En tværfaglig og anvendelsesorienteret undervisning
Moderniseringen vægter blandt andet skolens fagmiljøer og -lokaler, hvor det skal være muligt at arbejde mere anvendelsesorienteret og tværfagligt. Fra skolens store aula er der adgang til et fælles kreativt torv med forbindelse til de kreative fagområder: Håndværk & Design, Billedkunst og Musik. Det fælles torv og de tre fagområder er placeret omkring et samlende centralt gårdrum – en værkstedsgård, der kan bruges i både de enkelte fag, tværfagligt eller i pauser.
For at skolens andre fag også har mulighed for at arbejde mere anvendelsesorienteret – uden skærpet tilsyn – etableres der i forbindelse med det kreative torv et idéværksted, der sammen med torvet og gårdrummet kan bruges som fagområde for skolens andre fag, når der ikke undervises i Håndværk & Design.
Differentierede værkstedsmiljøer øger fagligheden og elevernes motivation
Håndværk & Designs forskellige værksteder er placeret i forbindelse med idéværkstedet, der danner udgangspunktet for undervisningen i faget. Fremfor miljøer, der vil det hele på én gang, danner fagets forskellige arbejdsmetoder grundlag for etableringen af læringsmiljøerne. Fagmiljøerne er derfor udviklet med en høj faglig kodning gennem differentierede værkstedsmiljøer, der hver især fordrer forskellige arbejdsmetoder og aktiviteter. De differentierede miljøer forbedrer fagligheden og understøtter i langt højere grad elevernes individuelle behov og læringspræferencer end det traditionelle klasseværelse. Eleverne får med de forskellige værksteder langt flere muligheder for at udfolde deres projekter og netop det, de finder spændende.
Overblik på tværs af miljøerne
For at understøtte personalets normeringsudfordringer er der fra idéværkstedet direkte visuel og fysisk forbindelse til de fleste af Håndværk & Designs værksteder, således at lærerne kan overskue de igangværende aktiviteter og samtidig hjælpe eleverne. Værkstederne er desuden designet til at rumme to klasser på samme tid, der muliggør at to lærere med forskellige faglige specialer kan lave mere sammenhængende designforløb og dække flere værksteder.
Fakta
Beliggenhed
Herlev Kommune
År
2018
Bygherre
Herlev Byskole afd. Eng
Type
Brugerproces
Arealoptimering
Helhedsplan
Dispositionsforslag
Diagrammer: Koncept for helhedsplan
Læringsmiljøer – inde og ude
I direkte forbindelse med faglokalerne etableres der udendørs læringsmiljøer i form af forskellige værksteder med arbejdsborde og vaske, der giver mulighed for at udfolde og eksperimentere med udendørsprojekter – specielt i de naturfaglige fag foregår mange undersøgelser udenfor.
Visualisering af Billedkunst, samt Idéværkstedet i sammenhæng med fællesfagtorvet og værkstedsgården
Visualisering af Madkundskab
Tværfaglighed på tværs af det naturfaglige miljø
Hvor man førhen havde en klar opdeling mellem fagene Natur & Teknologi, Biologi, Fysik og Kemi, har man nu en fælles og tværfaglig eksamen som afslutning – en tværfaglighed, som faglokalerne skal understøtte.
Skolens naturfaglige lokaler er derfor gentænkt i tre typer af lokaler, der tillader, at man kan arbejde på tværs af dem – og fagene – i forbindelse med projekter:
1. Naturværksted – der understøtter Natur & Teknologi – giver plads til bl.a. at undersøge jordbundsprøver. En vådzone muliggør ’beskidt arbejde’, der efterfølgende kan spules væk.
2. Grovlaboratorium – der understøtter den klassiske biologi undervisning – er tiltænkt til forsøg med planter og dyr, samt forsøg med vand, varme og mindre kemiske forsøg. Lokalet udstyres ligeledes med en vådzone.
3. Finlaboratorium – der særligt understøtter undervisning i Fysik/Kemi – hvor eleverne kan lave kemiske forsøg og forsøg med f.eks. el, kulde og varme.
For at styrke forbindelsen mellem lokalerne og dermed synliggøre tværfagligheden er der direkte visuelle og fysiske forbindelser mellem alle lokalerne.
Madkundskab
Hvor faget før handlede om driften i hjemmet eller “den lille familie”, rummer faget nu også viden om ernæring, hygiejne, kulturel forståelse, projektorienteret samarbejde og dokumentation. For at understøtte fagets identitet, organisering og pædagogiske/didaktiske principper bliver lokalet derfor zoneinddelt i et teoretisk og et praktisk område. I det teoretiske område er der mulighed for at samle et helt hold (28 elever) til både formidling og spisning. Derudover vil der være opslagstavler, hvor eleverne kan søge inspiration ved at dele opskrifter og teknikker med hinanden. Det praktiske område bliver yderligere inddelt i forskellige arbejdssituationer afhængigt af metoder og arbejdsgange – f.eks. kræver nogle et mere robust underlag, hvor det er tilladt, at der kommer vand, jord og madaffald som følge af arbejdet. Andre arbejdsgange vil kræve et finere og renere underlag.
Den nye daginstitution
Daginstitutionen bliver etableret i en af skolens allerede eksisterende bygninger, der ombygges til at rumme i alt tre vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper. Da de mindre enheder skal sikre trygge og overskuelige zoner for børnene, placeres vuggestuen i parterreetagen og børnehaven i stueetagen. For at inkludere alle i det store fællesskab og sikre, at alle har ligeværdig adgang til fællesarealerne og udeområderne, er der langs facaden placeret en tredimensionel struktur med trapper, opholdsnicher, klatrenet og -væg, der sammenbinder ude og inde – og bringer børnene fra A-B på en let og legende måde.
I parterreetagen placeres institutionens produktionskøkken med tilknytning til et børnekøkken/fællesrum, samt et fælles aktivitetsrum for alle institutionens børn, der også kan bruges til indendørs soverum midt på dagen.
Fra dagtilbud til skole: en tryg og sammenhængende overgang
Ved at integrere dagtilbuddet med skolen bliver der skabt et kreativt og samarbejdende hus, der i høj grad er med til at sikre, at børnene oplever en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole – en overgang, der er væsentlig for børnenes læring og trivsel under skolestarten. En god overgang handler om at udvikle og understøtte børnenes grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Samarbejdet mellem skolen og dagtilbuddet giver børnene mulighed for at udfordre sig selv rytmisk i skolens musiklokaler eller motorisk i idrætshallen sammen med de yngste skolebørn. Udviklingen af deres lyst til at lære kan blandt andet stimuleres gennem besøg på skolens læringscenter/bibliotek. Gennem de legende og lærerige aktiviteter kan børnene under rolige forhold vænne sig til skolens miljøer og på den måde opleve overgangen som naturlig ift. deres udvikling. Integreringen skaber så at sige værdi for både skolen og dagtilbuddet, hvor skolen ligeledes opnår en større og bedre udnyttelse af deres arealer og faciliteter.