NERD designer nyt modulært møbel – FLUX
Organiske former og multifunktionalitet, mødes i denne møbelserie, designet af NERD architects. I Flux smelter farver og former sammen i et modulært system, som kan kombineres på et utal af måder, og understøtte en lang række forskellige aktiviteter og arbejdssituationer.
En nytænkning af skolebordet
I NERD architects synes vi længe der har manglet et alternativ til det klassiske skolebord. Et møbel der kunne noget mere end det traditionelle bord, og samtidig kunne tilføre rummet en øget grad af stoflighed, æstetik og identitet.
Derfor har vi designet FLUX – et multifunktionelt møbel, bestående af en række moduler, der kan kombineres på forskellig vis, og derved både ændre bordets form og udtryk, og samtidig gøre det muligt, at anvende bordet til mange forskellige formål.
Form og funktion i smuk balance
FLUX er en møbelserie, der med sit originale, organiske formsprog, sin robusthed og modulérbarhed, vil tilføre ethvert læringsmiljø, uanset klassetrin, en varme og en variation som traditionelle skoleborde ikke er i stand til.
Med udgangspunkt i vores viden om elevernes behov og didaktikkens forskellige læringsaktiviteter, har vi derfor skabt et modulært og multifunktionelt siddemøbel, der uden tvivl vil tilføre ethvert klasselokale eller fællesareal æstetik og identitet.
Med sine smukke, afdæmpede farvekombinationer, skaber FLUX et roligt og behageligt undervisningsmiljø, der vil gøre rummet mere attraktivt for eleverne at opholde sig i.
Et væld af muligheder
Møbelserien består af i alt 7 forskellige moduler, der kan sammensættes på en række forskellige måder. De mange kombinationsmuligheder gør at bordet kan tilpasses det enkelte rums form og funktion, samt de behov for elevarbejdspladser, der måtte være brug for på den pågældende skole.
Serien indeholder også en cirkulær opbevaringsenhed, som er tiltænkt materialer og genstande til kreativt arbejde fx legoklodser, tuscher, centicubes, osv. Ikke kun frigiver det plads på bordet, men gør det også lettere at holde orden og ikke mindst rydde op. Opbevaringsenheden der er monteret med et låg, kan let skubbes ind under bordet når det ikke er i brug, og ubesværet flyttes rundt, da det er monteret med hjul under neden.
FLUX kan moduleres så det kan understøtte en lang række forskellige læringsaktiviteter. Sæt det sammen som et rundt bord, og du har den optimale opstilling for samtale og dialog. Eller lav en opstilling der er skabt til, at eleverne arbejder med materialer og genstande. Det kan også sammensættes, så en stor flok elever kan sidde sammen i et længere bordforløb. Denne opstilling fungerer godt til oplæg og præsentationer, hvor der er brug for, at alle elever er samlet ét sted.
Bordpladens varierende bredde og dybde giver mulighed for, at eleverne kan sidde med forskellig afstand til hinanden, der tilvejebringer en høj grad af fleksibilitet, i forhold til hvor meget bordplads den enkelte elevs arbejde kræver. Her er både plads til at arbejde med store plancher eller bare sidde med sin bærbare computer eller bog.
Modulerne kan også bruges enkeltvis og placeres op af eller ud fra en væg, og derved skabe individuelle fordybelsespladser for eleverne, der så kan samles til et større, sammenhængende møbel, når man har behov for det.
Varianter og overflader
Bordplade og stel fås i 4 unikke farver, som giver en stor variation af kombinationsmuligheder. Serien består af 7 forskellige elementer og kan købes enkeltvis eller som pakke. Bordet måler 73 cm i højden og kan fås med forskellige overflader.
For mere information om Work2split FLUX, priser og levering, kontakt venligst,
Ruben Tidemand Thode
Paustian2gether
Mobile: +45 29 84 40 10
rtt@paustian.dk