Skoleanalyse i Randers

Ny skoleanalyse for Randers Kommune fokuserer på udviklingen af læringsmiljøerne gennem en række konkrete anbefalinger

Fakta

År

2024

Bygherre:

Randers Kommune

Omfang

24 skoler

Type

Udviklingsplaner og analyse

NERD har været på besøg på samtlige 24 skoler i Randers Kommune og her har vi bl.a. set på, hvordan de fysiske læringsmiljøer i højere grad kan afspejle den pædagogiske praksis. Registreringerne er samlet i en rapport, som kommer med anbefalinger og inspiration til, hvordan skolerne kan udvikle sig fremadrettet. Rapporten peger bl.a. på et stort potentiale i udviklingen af de almene læringsarealer ift. at understøtte mere variation i læringsforløbene samt bedre og flere deltagelsesmuligheder.

Analysen tager afsæt i et fælles program, som er udviklet og kvalificeret forud for udarbejdelsen af udviklingsplanerne for de enkelte skoler. Programmet er beskrevet som en del af den samlede analyse og indeholder beskrivelser af de bærende pædagogiske principper for udviklingen af de fysiske læringsmiljøer på folkeskolerne i Randers Kommune. I tillæg beskrives en række rumlige fokuspunkter og anbefalinger til, hvorledes pædagogisk praksis kan afspejles i disponeringer og rum – herunder arealprincipper for udviklingen af de fysiske rammer baseret på kapacitetsbehov.

Programmet er udviklet og kvalificeret af Børn og Skole-forvaltningen samt repræsentanter fra Ejendomsservice og skoleledere i Randers Kommune og har til formål at sætte en fælles retning for udviklingen og fremtidssikringen af læringsmiljøerne på skolerne.

Pædagogisk grundlag og rammesætning

Skoleanalysen og udviklingen af de fysiske læringsmiljøer på skolerne i Randers Kommune tager afsæt i 4 overordnede temaer.

Randers Kommunes børne- og ungepolitik samt Randers Kommunes uddannelsespolitik
Børne- og ungepolitikken sætter fokus på, hvordan der skabes et solidt fundament for børn og unges videre liv. Alle børn og unge skal trives, lære og udvikle sig så meget som muligt uanset deres særlige talenter, udfordringer eller baggrund.

FN´s verdensmål
Delmål 4a er særlig vigtigt, når man vurderer kvaliteten af det fysiske læringsmiljø, da det adresserer grundlæggende elementer i uddannelsessystemet. Kvalitet i det fysiske læringsmiljø indebærer ikke kun passende infrastruktur så som tidssvarende klasselokaler, faglokaler osv. men også tilgængelighed og muligheder for inklusion.

Bæredygtige læringsmiljøer
I skabelsen af et moderne og bæredygtigt læringslandskab bør en meningsfuld forbindelse mellem “læren” og “væren” fremmes. Når vi taler om “læren,” er variation, praksisfaglighed og innovation nøglekomponenter, mens deltagelsesmuligheder, fællesskab og indflydelse/identifikation er centrale aspekter, når det handler om “væren.”

Det 21. århundredes kompetencer
At blive undervist er ikke længere ensbetydende med, at man ”lærer noget” i en moderne forståelse af læring som individuelle processer, der fører til læring og overblik over en stor mængde viden. Skolen skal lære os at koble teoretisk viden med praktisk forståelse.

Rumlige fokuspunkter og inspiration

Med afsæt i det pædagogiske grundlag for analysen er der formuleret en række rumlige fokuspunkter for udviklingen af de eksisterende fysiske læringsmiljøer i Randers Kommune.

  • Areal – Kapacitet
  • Deltagelse – Fællesskab
  • Variation – Indflydelse
  • Inspiration – Innovation

De rumlige fokuspunkter danner grundlag for vurderingen af de eksisterende fysiske rammer og dermed også for udviklingen af de enkelte skoler, som er beskrevet gennem en række scenarier.

Rapporten indeholder anbefalinger, som også fungerer som inspiration til den fremtidige udvikling af de fysiske rammer. Her gennemgås en række af skolernes kernefunktioner gennem tekst og diagrammer med konkrete forslag til ændringer, som afspejler det pædagogiske grundlag og de rumlige fokuspunkter.

Herover ses et eksempel på transformationen af et traditionelt stamlokale med fokus på at understøtte de rumlige fokuspunkter gennem det fysiske læringsmiljø. I dette eksempel er det traditionelle stamlokale indrettet aktivitetsbaseret, så forskellige zoner kan understøtte forskellige aktiviteter inden for en given ramme.

Anbefalinger og indsatser

Gennem en visuel matrix skaber analysen et samlet overblik over potentielle indsatser og graden af nødvendighed for at sikre den fremtidige udvikling af de fysiske rammer.

Generelt tegnes der et billede af en bygningsmasse med gode muligheder for at rumme kommende klassedannelser med afsæt i kapacitetsanalysen 2023.

Dog vil skolerne i sydbyen de kommende år opleve udfordringer med at rumme alle elever jævnfør kapacitetsanalysen. Det vurderes dog, at man med en kapacitetsudvidelse af én eller flere skoler i sydbyen kan rumme de kommende klassedannelser.

Særligt de almene arealer understøtter i mindre grad de pædagogiske principper og rumlige fokuspunkter, og det anbefales at modernisere disse arealer.

De almene arealer omfatter klasserum, grupperum og fællesarealer – herunder forslag til etablering af makerspace som en værkstedsfunktion, der kan anvendes og bookes til alle fag i forbindelse med mere projektbaserede læringsforløb, hvor der også er fokus på praksisfaglighed.

Der tegnes et generelt billede af læringsarealerne i og omkring klassen som monofunktionelt indrettede læringsarealer med få eller ingen muligheder for at variere undervisningen og skabe gode deltagelsesmuligheder, hvor den enkelte elevs behov kan tilgodeses. Disse lokaler kan med fordel moderniseres for bl.a. at give bedre inklusionsmuligheder og tilgodese mange elever, som har særlige behov for struktur og tilbagetrækningsmuligheder i klassen.