Nørbæk efterskole

Baggrund

Nørbæk efterskoles formål ”er at drive en Grundtvig–Koldsk efterskole med et særligt samlet undervisningstilbud for normaltbegavede ordblinde med specifikke læse- og skrivevanskeligheder”. Skolen optager 96 elever fordelt i 8.- 9.- og 10. Klasse.

Det at være ordblind er en stor udfordring, som de unge bruger mange kræfter på at erkende og arbejde med, og dermed har de ikke altid samme kræfter til det, som de ellers skulle lære i skolen. Størstedelen af skolens elever er blevet testet ordblinde i for sen en alder, hvilket har givet et fagligt efterslæb og emotionelle senfølger, som fx manglende selvværd og selvtillid.

I samværet på efterskolen med ligestillede kammerater vokser selvtilliden. Gennem undervisning tilrettelagt for gruppen, brug af strategier, kompenserende hjælpemidler og hårdt arbejde kompenseres der for ovenstående udfordringer, og en stor del af eleverne får og oplever øget faglig, personlig og social udvikling i løbet af et til to skoleår. 

Vision

Visionen med et naturvidenskabeligt miljø er at give eleverne bedre og større mulighed for at erfare og arbejde med det naturvidenskabelige fagområde. Visionen er at give flere bedre mulighed og lyst til at vælge uddannelse indenfor det naturvidenskabelige område.

Det laboratorie, som skolen ønsker, skal kunne give mulighed for flere forsøg og undersøgelser. Eleverne skal her kunne fordybe sig og dermed gøre sig egne erfaringer med laboratoriearbejdet.

Projektfladen giver mulighed for tværfagligt arbejde. Der er mulighed for længerevarende forsøg og at arbejde med teknologiforståelse og miljø. Væksthuset giver mulighed for tidligere at kunne starte dyrkningsforsøg og for at kunne trække undervisning udendørs uafhængig af vejr og årstid.

Arkitektonisk greb

På baggrund af bygningsmassen på den eksisterende efterskole, er der i forbindelse med den nye naturfaglige bygning valgt at arbejde med et teglbeklædt længehus med saddeltag, der dermed lægger sig op ad form- og materialevalget på flere af skolens fritliggende bygninger.

Samtidigt er det også med til at understrege, den form- og materialemæssige diagonal, der opdeler skolens bygninger nord til syd, hvilket ses tydeligt på modstående billede, med de røde tegltage og de mørke tagpagstage.

Længehuset sikrer samtidigt en god organisering og kobling mellem husets funktioner, og saddeltaget med underliggende loft til kip, sikrer en særlig rumlig oplevelse, med højt til loftet, og med et godt lys fra rytterlyset i bygningens største rum. Rummene organiseres med god sammenhæng og transparens, så man kan følge aktiviteterne i laboratorier og projektflade, ligesom transparensen giver mulighed for udstilling, og indbyder til inspiration og nysgerrighed, ift. igangværende projekter.

Samtidigt kodes rummene stærkt, så det er tydeligt at aflæse hvordan rummene anvendes, og hvilke typer af aktiviteter de understøtter. Dette opnås både gennem inventar og installationer, men også med forskellige

Naturfagligt fagmiljø

Programmeringen af det nye naturfaglige miljø tager udgangspunkt i forudsætningen for at understøtte undervisning, der muliggør den fælles naturfaglige eksamen med et stort fokus på det tværfaglige samarbejde mellem fysik/kemi og biologi/geografi, men stadig med mulighed for undervisning i de klassiske fag.

Med afsæt i nye anbefalinger ift. arbejdet med naturfag, organiseres lokalerne dermed også som et samlet science-område, frem for de enkelte fag.

Derfor kan man i stedet for at beskrive laboratorierne ud fra fagene fysik/kemi og Bio/geo, beskrive det som funktionsbårne laboratorier – Fin-laboratorie og naturfaglig projektflade, suppleret af specialiserede zoner og depoter.

Derved opnår man en organisering, der spejler elementer af projektarbejde, som minder om de inddelinger, der også bruges i Håndværk & Design.

Denne organisering imødekommer dermed også ønsket om at have mulighed for årgangsundervisning med to klasser i miljøet på en gang.

Miljøet bygges op som et naturvidenskabeligt undervisningsareal, som kodes til projekter og eksperimenter, og de endelige tekniske indsatser, installationer og løsninger skal afklares i den videre proces med skolen.

Samtidigt er det et ønske fra skolen at tænke i kloge kvadratmeter, således at lokalerne også kan bruges i almene og andre fag, så der i projektfladen også kan undervises i eksempelvis tysk eller billedkunst.

Finlaboratorie

Finlaboratoriet er rettet mod fysik/kemiundervisningen med fokus på forsøg med kemikalier, gas, varme og el. Det er vigtigt, at laboratoriet har et passende antal stationer med gas, vand og el, så der er mulighed for flere ens forsøgsopstillinger i lokalet.

I finlaboratorier er der også et højere fokus på sikkerhed, både ift. de tilgængelige materialer, men også ift. aflåselige kemikalieskabe med sug, central styring af gas, samt processug til håndtering af afdampning og partikler, der dannes under arbejdet med gas.

Naturfaglig projektflade

I projektfladen er der særligt fokus på biologi/geografi-forsøg med eksempelvis beskidte og våde eksperimenter. Det er dette lokale hvor jordbundsprøverne eller efterårets blade undersøges eller en fisk dissekeres.

Det er derfor særligt vigtigt, at overfladerne nemt kan holdes rene, ligesom overflader og inventar udføres i materialer, der understøtter den mere grove brug af lokalet.

Dog understøtter lokalet også mindre kemiske forsøg, forsøg med el, magnetisme, mekanisk bevægelse, kulde og varme, så lokalet kan understøtte undervisningen i Fysik/Kemi, ved årgangsundervisning.

Samtidigt giver det store rum og fleksibilitet ift. opstilling af møbler, mulighed for hurtigt at omorganisere rummet,

Væksthuset

Væksthuset er skolens nye undervisningsmiljø, hvor det er muligt at arbejde med mere snavsende eksperimenter, planter og andre våde projekter. Væksthuset udgør også et værn mod klimaet, og kan derfor fungere som et udelaboratorie med adgang til el og vand.

Samtidigt kan Væksthuset også fungere som et undervisningsmiljø for de almene fag, og kan facilitetere rum for gruppearbejde, fordybelse eller samlingssted for en gruppe elever og personale.

Væksthuset har samme bygningsmæssige proportioner som naturfagshuset, og bindes på den måde sammen med de indendørs laboratorier, samtidigt med at Væksthuset er helt sin egen.

Naturfagligt torv

Torvets siddeplinte og højbede inviterer til ophold og fordybelse, både i undervisningen og i fritiden.

Højbedene kan beplantes med blomster, mindre frugtbuske og krydderurter, der med farver, duft, og smage inviterer alle sanserne i spil.

Dermed vil torvets planter også kunne bidrage med råvarer til skolens madkundskabsundervisning, og blomster og planter vil invitere bier og insekter forbi og sikre et miljø med en stor biodiversitet.