Aktivitetsbaserede læringsmiljøer på Åby Skole
Gentænkning af klasseværelset – Fra traditionelle rækker til aktivitetsbaserede læringsmiljøer
Fakta
Beliggenhed
Åby Skole, Aarhus
År
2018
Areal
Tre klasseværelser af 48 m2
Bygherre
Åby Skole
Type
Brugerproces
Modernisering
Arealoptimering
Ét rum med plads til formidling, samarbejde og fordybelse
Bugnende reoler med papir og mapper liggende hulter til bulter mellem hinanden, tavler med dinglende plakater og opslag, rodet indretning og slidte møbler – det var tidligere udgangspunktet for undervisningen på Åby Skole.
Åby Skole ønsker i deres tilbygning at gentænke deres traditionelle klasseværelser, hvor hesteskoen, firemandsgrupperne og de lige rækker i stedet erstattes med et mere aktivitetsbaseret læringsmiljø. Tre klasselokaler fungerer lige nu som testlokaler for de nye læringsmiljøer, og er i den forbindelse blevet moderniseret og arealoptimeret til at understøtte skolens fremtidige aktivitetsbaserede undervisning.
Læringsmiljøer, der øger motivationen – og indlæringen
En rapport viser, at hver fjerde skoleelev keder sig – og det påvirker deres indlæring. Det kan blandt andet skyldes, at eleverne har svært ved at læse rummenes formål og har dermed også svært ved at engagere sig.
Differentierede læringsmiljøer kodet til forskellige aktiviteter kan derimod øge både motivationen og indlæringen, da eleverne gennem designet hurtigt kan aflæse, hvad der er muligt i rummet.
Der har, i testlokalerne, derfor været stort fokus på at skabe rumlig differentierede læringsmiljøer, der understøtter hver sin arbejdsmetode, fremfor fleksible læringsmiljøer, der vil det hele på én gang.
Det at samle flere miljøer i et lokale skaber desuden gode rammer for flere forskellige aktiviteter i forbindelse med undervisningen.
Få kvadratmeter, mange muligheder
Med testlokalernes størrelse på 48 kvm har det været essentielt at optimere kvadratmeterne bedst muligt for at få plads til de forskellige miljøer – uden at eleverne og lærerne føler sig ’klemt’. På baggrund af brugerprocesser med udskolingslærerne har det været muligt at tilpasse inventaret, så det understøtter flere funktioner – eksempelvis danner skabsvæggen også ramme for to nicher, hvor eleverne kan sidde og fordybe sig i en bog.
Klasselokalet før moderniseringen
Plads til den enkelte i fællesskabet
De differentierede læringsmiljøer understøtter i højere grad end tidligere elevernes individuelle læringspræferencer, da eleverne nu har mulighed for at vælge netop den arbejdsplads, der passer til deres behov og den opgave, de skal løse.
Projektarbejde kan både udfoldes ved højbordet, gruppebordene eller på siddemåtterne må gulvet. Hvis man i stedet har brug for at fordybe sig kan man tage en af de bløde pladser i nicherne eller skabe sit eget lille miljø ved vinduet, hvor man bruge bordskærmene til at afskærme for visuel støj.
Selv under formidlingsundervisning kan eleverne vælge plads og zone – det er både muligt at sidde hævet på barstolene bagved, på kontorstolene mere centralt i rummet eller på siddemåtterne på gulvet.
Det øger elevernes motivation, når de selv kan vælge deres plads i forhold til opgaven og aktiviteten, da de får en følelse af medbestemmelse i undervisningen.
En fast plads – for inventaret
Ved at fastgøre dele af inventaret, fremmer miljøerne mere specifikke læringsaktiviteter og opfordrer i højere grad til tilrettelægning af læringsforløb, der understøtter flere elevers præferencer. Med det fastgjorde inventar undgår skolen desuden følelsen af indretningskaos, eller at møblerne indtager deres gamle traditionelle opstillinger.